Hvorfor vælge os?

Thydoodledoo

Thydoodledoo er et professionelt familieopdræt af doodler og små og mellemstørrelse hunde

Vores passion er at opdrætte sunde familiehunde, som er i balance og ikke mindst glade og trygge ved os mennesker og vores gæster. Derudover går vi meget op i at dobbeltsocialisere vores hunde og hvalpe. Det betyder, at det er vigtigt for os at socialisere vores hunde sammen med andre hunde. Når hvalpene er klar til nye udfordringer udenfor deres trygge ramme med mor og søskende, så introducerer vi hvalpene til legegrupper, hvor de leger med andre hunde og de lærer fra helt lille hvalp de sociale spilleregler, som der er imellem hunde. Dette er en stor læring i forhold til hvalpens fremtidige møder og leg med andre hunde. Hunde er flokdyr og sociale og de trives godt, når de kan mødes i legen.

Vi opdrætter hvalpe, som er i balance fysisk og metalt. Dette gør vi ved at inddrage vores familie i vores opdræt. Vi er en stor børnefamilie, hvor både store og små elsker at hjælpe til og være en del af vores liv sammen med hundene og de hvalpe, som kommer til verden. Specielt når der kommer nye, små hundehvalpe, er der stor glæde. Det er altid spændende og hyggeligt! Vores børneflok, som består af dine, mine og vores, elsker hunde. En hvalp i balance betyder for os, at det er en hvalp, som er nysgerrig på verden og gerne vil lære. Hunde har brug for at bruge deres snuder og deres krop.

Vi bor på en dejlig, stor naturgrund på 10 hektar. Vores grund er indhegnet, og vi prioriterer, at vores hunde kommer ud hver dag, hvor de løber sammen frit. Her har de mulighed for at lege, løbe og snuse. Det er en naturlig del af vores hverdag, at vi er sammen med vores hunde både udenfor og indenfor. Når vi er udenfor kommer alle sanser i brug og de bliver mentalt stimuleret og aktiveret sammen med vores andre hunde og sammen med os mennesker i familien og vores gæster.

Vi bor smukt placeret i Thy lige uden for Thisted

Vi elsker den smukke natur, som er omkring os, og vi er meget stolte af at bo her på vel nok Danmarks smukkeste sted. Vi har Nationalpark Thy, fjorden, skoven og Vesterhavet. Naturen er en stor del af vores og hundenes hverdag, hvor vi er aktive hjemme på vores egen grund men også hvor vi inddrager naturen omkring os i lokalområdet. En stor del af vores miljøtræning foregår i naturen. At være sammen med vores hunde udenfor i naturen er vores drivkraft og vores passion.

Alle fortjener at høre fuglefløjt, tumle i sneen, bade ved fjorden, sove middagslur i forårssolen, blive beskidt i mudderet når det regner og selvfølgelig spise god mad! Derfor fodrer vi vores hunde med barf, som består af grøntsager og råt kød. Hos os er vores hundes livskvalitet og trivsel det vigtigste.

Og hvem er så hundefar og hundemor hos Thydoodledoo?
Det er Kenneth & Dorthe. Kenneth har arbejdet de sidste 30 år som selvstændig med dyr og dommer indenfor udstillinger. Kenneths titler hos Thydoodledoo er kok, jordmoder, tømrer, legepladsentrepenør, pedel, parterapeut og økonomichef – indimellem til stor frustration hos hundemor, Dorthe. Hos Thydoodledoo arbejder Dorthe med SOME, salg- og marketing, laver legeaftaler, renlighedstræning, rengørring, og indkøb. Og finder på arbejdsopgaver til Kenneth, helst noget som han skal bygge. Dorthe er uddannet pædagog og har tidligere arbejdet i vuggestue og børnehave.

Vil du gerne vide mere om os og vores hunde(hvalpe)?
Så er du velkommen til at kontakte os.

Diplom for Kenneth

Diplom for Dorthe

Vil du i kontakt med os?

Udfyld formularen herunder og vi kontakter dig hurtigst muligt.